Det var d. 3. december. Laurids Jensen sad på sit kontor og kiggede ud over sit bibliotek. Nu var det snart jul igen. Han kunne allerede mærke, hvordan hans personale var grebet af julestemningen. Der blev ikke talt om andet på biblioteket end julegaver, julegodter og ikke mindst den kommende julefrokost. Han sukkede dybt. Det måtte snart have en ende. Sidste år var udlånstallet faldet med 25% i december måned! Han vidste snart ikke hvad der var værst - lånerne der ønskede sig bøger i julegave eller personalet, det holdt fri i tide og utide, så de kunne ordne deres juleærinder.
For at gøre ondt værre havde han her til morgen modtaget et brev fra kommunen med forslag om at man skulle lukke biblioteket tidligt juleaften! Aldrig i hans år som leder af biblioteket havde man holdt lukket eller havde lukket tidligt og ikke på vilkår om han ville være med til det nu. Der var ingen tid at spilde, han måtte lægge en plan der kunne forpurre at dette tåbelige forslag nogensinde blev virkelighed.
Samtidig i magasinet under biblioteket sat nissefamilien og spiste morgengrød. Nissefamilien havde boet i bibliotekets magasin i 100 år. Det var et dejligt sted at bo. De havde altid masser af bøger at kigge i og der var dejlig fredeligt. Her til morgen var Nissefar dog en anelse bekymret. Hans to børn, Nissedreng og Nissepige, elskede at drille. De så hvert år frem til december måned, hvor de rigtig kunne drille. Sidste år havde de f.eks. byttet op på alle bøgerne i børnebiblioteket. Det var dog ikke så meget dette, der bekymrede ham. Alle nissebørn skulle drille, sådan var loven. Nej det, der virkelig var problemet, var at de sidste år var blevet set. Af et barn! Heldigvis var der ingen af de voksne, der havde troet på barnet. Men Nissefar kunne alligevel ikke lide det. Enhver vidste jo, at hvis det først blev kendt, hvor en nissefamilie boede, var de nødt til at flytte. Og han holdt så meget af at bo i magasinet, at han nødig ville flytte.
Hvordan skal det gå med julen på biblioteket? Vil det lykkedes for Laurids Jensen at forpurre kommunens planer? Vil nissefamilien være nødt til at flytte?
Følg med i den spændende fortsættelse på historien i morgen, hvor Carsten fortæller videre.
mandag den 3. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
hvor er du bare opfindsom - man kan rigtig mærke julestemmingen på biblioteket - . Personligt så jeg gerne lidt mere julepynt oppe (især i IT-afdelingen), men måske din fortælling kan sætte gang i julehumøret "heroppe" i IT
Uh Maria,
Det er en værre gyser den historie og jeg frygter for at den blir endnu mørkere når den kommer i Carstens hænder i morgen tsk tsk.
Pia prøv med lidt brunkager - det hjælper altid lidt på juleriet ;)
Send en kommentar