fredag den 9. november 2007

Bøger på film

Læste forleden af Stieg Larssons "Mænd der hader kvinder" skulle filmatiseres. I går opdagede jeg så, at Camilla Läckbergs "Isprinsessen" også er blevet filmatiseret - det fik mig til at tænke på filmatiserede bøger - godt eller skidt? (Giver mig også en grund til at afprøve afstemningsmulighederne på min blog)

Personligt synes jeg, at det er et genialt koncept. Bøger, man elsker - især dem, hvor man er ked af det i dagevis, fordi de er slut - kan man nu få lov til at opleve igen. Selvfølgelig kender man i forvejen historien, slutningen osv., men alligevel er det som at starte forfra igen.

Omvendt kan man, hvis man ser en film, blive grebet af historien og få lyst til at læse bøger man ellers ikke ville have læst. F.eks. er jeg p.t. ved at læse "Harry Potter" højt for mine børn. Et valg jeg ikke vil have foretaget, hvis ikke vi havde set filmene først.

Min egen personlige favorit, hvor alt går op i en højere enhed, er uden tvivl BBC udgaven af Jane Austens "Stolthed og fordom".

God weekend til alle.

Ingen kommentarer: